Pressemeddelelse:
Skælskørs nærpoliti tænkes placeret i Korsør!
Utilfredsstillende udgang på mødet mellem politidirektøren og Slagelse Byråd.
Man må undre sig over logikken i de argumenter, der ligger til grund for beslutningen om at fjerne
Skælskørs nærpoliti i første omgang, og så i anden omgang at placere vedkommende i Korsør!
Det må da siges at være nærpoliti! Endvidere ledsages fjernelsen af lokalbetjenten med udefinerbare
vidtløftige argumenter om ”at al ordensmagt skal trækkes mod København i kampen mod terror,
skoleskyderier m.m.!”
Naturligvis er vi i Skælskør Lokalråd bevidste om, at terroren er kommet nærmere, at
trusselsbilledet er tydeliggjort og at utrygheden breder sig i befolkningen. Onde kræfter kan dukke
uventet op hvor og hvornår som helst.
Netop derfor er det siden i lørdags blevet endnu vigtigere, at vi har en ordensmagt, der har fuldt
indblik i den befolkning og de grupperinger, som de både skal beskytte og beskytte os andre imod.
Derfor er det siden i lørdags endnu vigtigere, at ordensmagten opdager kimen til det onde i tide!
Og det kan man kun ved daglig at arbejde i det lokale miljø, hvor alle kender alle, og hvor
anderledes eventuel farlig og truende adfærd i tide kan spores og neutraliseres.
Skælskør vil beholde sit nærpoliti og sin erfarne lokalkendte betjent! – Det er alle - lige fra
borgmester, byrådspolitikere, foreninger og borgere - ganske enige om. Men hvordan skal vi så
reagere for at sikre, at det kan blive vores daglige trygge virkelighed i Skælskør?
Skælskør Lokalråd indkalder til møde i Skælskør Biblioteks Store sal mandag den 2. marts kl. 19-
21, hvor borgmester, byråd, foreninger og interesserede borgere indkaldes i en forventning om, at vi
sammen kan finde en vej til at sikre den fremtidige tryghed i lokalsamfundet i Skælskør og omegn.
Vel mødt!
På Skælskør Lokalråds vegne
Steen Andresen
fmd.

Åbent brev til Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget, Centerledelsen, Entreprenørservice og pressen.
Sådan var det altså ikke!
Skælskør Lokalråd vil på det kraftigste tage afstand fra ordlyden i den af Entreprenørservice fremsendte pressemeddelelse omkring Skælskørs grønne områder.
Det kan af den anvendte ordlyd tolkes, at vi som lokalråd bakker op om ”den nødvendige” besparelse på de grønne områder.
Det har vi aldrig gjort. Vi har tværtimod i over et år positivt gået ind i et samarbejde med Entreprenørservice, udvalgsformand Henrik Brodersen og udvalgsmedlem Ole Drost fra Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget for at forhindre, eller måske omgå denne vandalisering af de grønne områder.
Derfor allierede vi os fra starten af processen med fhv. planteskoleejer Peter Nielsen, og da der blev påpeget og fra kommunal side krævet græs i bedene, så også med græsekspert Finn Bruun, Stenlille, der allerede har stor erfaring med anlæg af driftsfrie bede med græsser i flere svenske og danske kommuner.
Vi har med entreprenørservice været igennem samtlige lokale bede og holdt mange møder i løbet af det forløbne år siden efteråret 2013. Det er nok det nærmeste vi kommer begrebet ”samråd”. Vi har påpeget ved hvert møde, at der er alternative løsninger til det uambitiøse græsprojekt, som er det resultat Entreprenørservice er kommet til af ”nødvendige besparelser”!
Endeligt har Skælskør Lokalråd med Planteskoleejer Finn Bruun som ophavsmand fremsendt beplantningsforslag til driftsfrie blomstrende bede. Driftsfrie inden for en 3-årig periode.
- Det drejer sig om et stikvejsbed, bedet ved Skælskør skole mod Lystbådehavnen og Solen i lagunen.
Vi har intet hørt fra kommunen omkring dette. Vi var af udvalgsformanden blevet lovet et møde i sidste uge, hvor vi bl.a. skulle drøfte Solens fremtid, og om vi i ”samråd” kunne finde en løsning. Intet er sket!
I stedet blev vi overhalet af en besynderlig pressemeddelelse, der kom helt bag på os.
Skælskør Lokalråd vil ikke være gidsler i kommunens ”nødvendige” omlægninger, og vi lægger ikke navn til græsbede, hvor der var andre smukkere alternativer. Vi ønsker forhandling gennem borgerinddragelse og i den forbindelse passende indflydelse på, hvad der sker.
Det skal siges, at pressemeddelelsen også inddrager Bymidtegruppen. Men i dette forum, hvor Skælskør Lokalråd også sidder, er der ikke drøftet de grønne områder. Gruppen har kun fået efterretninger.
I håb om, at disse misforståelser hermed er manet i jorden lægger vi op til fortsatte drøftelser med Entreprenørservice og Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget om de fremadrettede driftsfrie beplantningsforslag, vi har fremlagt, og som vi mener kan danne basis for et positivt eksempel på godt og frugtbart samarbejde mellem borger og kommune.
Og det var i bund og grund både vores og jeres udgangspunkt!
Venlig hilsen
Steen Andresen
fmd.
Skælskør Lokalråd.
Bilagt: Eksempel på et Beplantningsforslag og samt billeder af græsbede